sejlerskole

-Lær at sejle med sejl

Kunne du tænke dig at prøve en sejlbåd eller lære at sejle, har BBL en velfungerende sejlerskole.

Bork Bådelaug tilbyder sejlertræning hver tirsdag i sejlsæsonen. Træningen foregår enten i egen båd eller i en af klubbens både. Det foregår hver tirsdag, hvor vi mødes ved multiskuret og aftaler aftenens program ud fra deltagerantal, vejrforhold og ønsker. Her vil du få undervisning i praktisk sejlads, sikkerhed, håndtering af båden og brug af udstyr ombord. Hvis vejret ikke tillader praktisk træning, vil der blive undervist i teori i klublokalet. Det er ikke et duelighedsbevis, men du får hands-on træning og mulighed for at nyde det gode selskab i et hyggeligt miljø, hvor alle kan være med – også hvis du ingen sejlerfaring har. Se tider og datoer i vores kalender.

Tilbuddet gælder alle medlemmer, så uanset om du allerede har båd, overvejer at købe, eller bare ønsker at lære at sejle, kan du melde dig ind i Bork Bådelaug og få denne mulighed.

Tilmeldning eller spørgsmål til sejlerskole kontakt Allan Bennetsen tlf. 24980087

CB66 Racer

Er en hurtig og moderne kølbåd designet til hurtig og sjov sejlads med en lille besætning.

Båden er enkel at sejle med gennaker på bovspryd, selvslående fok, kappestorsejl og alle trim ført til cockpittet.

Båden kræver dog man er rimelig adræt

Når man er færdig i sejlerskolen kan man købe en sejleranpart i båden til 1000 kr og den gælder for et år.

Derved har man mulighed for at booke båden og sejle som man lyster med familie og venner.

For nærmere information kontakt.

Mikkel Larsen 22361769 eller Kaj Hansen 2165151

Eller skriv en besked til os ved at trykke på kontakt.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.