Planen for indførelsen af pligtige vinterstativer er fastlagt af kommunen i henhold til vedlagte plan.
 
Oprindelig var prisen for leje af stativet fastsat til 625 kr for en vintersæson. Vi har ved forhandling fået det reduceret til 500 kr.

 
Bork Havn vintersativer
 
Informationsskrivelse vedrørende vinterstativer på Bork Havn.
Med baggrund i et ønske om at gøre områderne omkring Bork Havn mere indbydende, samt for at sikre større
sikkerhed, fleksibilitet og bedre service til bådejerne, har Kommunen besluttet, at Bork Havn i lighed med mange andre
lystbådehavne, skal have indført nye mobile, stabelbare bådstativer.
Overgangen til de nye stativer vil ske gradvist over 4 faser således:

Fase 1: Fra november 2015
- er alle nye pladshavere, som ønsker vinterplads på land, samt nuværende pladshavere, som først fra denne dato
ønsker at leje en vinterplads på land, forpligtiget til at leje et stativ af Bork Havn. Evt. tilkøbte stativer skal være fjernet
fra området.
- er det ikke længere tilladt at benytte løse bukke. Disse skal være fjernet fra området.

Fase 2: Fra oktober 2016
- er det ikke længere tilladt at bruge vinterstativer med vandrørskryds. Disse stativer skal være fjernet fra
området.

Fase 3: Fra oktober 2017
- er det ikke længere tilladt at benytte bådvogne på hjul til vinterstativer. Disse vogne/stativer skal være
fjernet fra havnens område.

Fase 4: Efter oktober 2018
- skal alle benytte Bork Havns nye stativer på havnens område. Alle andre former for stativer skal være fjernet fra
området. Ikke fjernede bukke/stativer vil blive fjernet uden varsel af havnepersonalet.
Sådan virker det nye system
Stativerne findes i 3 størrelser, op til 3 tons, fra 3 - 6 tons og fra 6 - 10 tons. Vores leverandør, som er godkendt af de
største forsikringsselskaber, har udarbejdet en specifikation af hvilken størrelse stativ, der som minimum skal benyttes
til den pågældende båd. Alle stativstørrelser passer til såvel sejl- som motorbåde.
Havnen opbygger og leverer stativet på bådpladsen, indenfor normal arbejdstid efter aftale. Leveringen skal aftales
med havnefogeden mindst 5 hverdage forud. Transport sker kun indenfor havneområdet.
Stativerne håndteres udelukkende af havnens personale, men bådejerne skal selv være til stede, når bådene tages op,
og når de skal søsættes.
Havnen udleverer en skitse, hvori bådejeren noterer sine stativmål til brug følgende år.
Økonomi:
Stativerne lejes af Bork Havn til kr. 500,- incl. moms for en hel vintersæson, (hertil kommer den sædvanlige vinterleje).
Pristalsreguleres som øvrige havnetakster.
Opstår der spørgsmål i forbindelse med ovennævnte kan du kontakte havnefoged Søren Andersen på tlf. nr. 23256895
19. marts 2015

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Bork Bådelaug | Bryggen 9 | Bork Havn | 6893 Hemmet | CVR NR.: 31739462