Årsberetning kapsejlads 2018
I år har vi haft den glæde at have rigtig pænt vejr at sejle i. Gode vindforhold og masser af sol og varme. Det
er noget, der har smittet af på deltagerne. Efter hver sejlads er besætningerne blevet på havnen og nydt
deres aftenkaffe, mens resultaterne er blevet læst op. Det er meget lidt, vi har befundet os i klubhuset i år.
Kun i det tidlige forår har vi afsluttet aftenen der. Lad os håbe vi får en 2019 sæson med lige så godt vejr!
Sæsonen startede tilbage i midten af april, hvor der blev afholdt en fælles opmålingsdag. Alle der havde
sejl, som ikke var målte, mødtes til morgenkaffe i Bork hallen. DH måler Lars From fra Ringkøbing hjalp til
med opmålingen og var garant for, at alt gik rigtigt til. Under evalueringen af dagen blev det aftalt, at
arrangementet skal gentages i foråret 2019.
Det har været en glæde at se alle de glade besætninger, der har deltaget i år. Hver båd har sine traditioner
og skikke. Her er spiler-øl/-sodavand nok en af de traditioner, der er et must på mange både. Det er dejligt
at se folk hygge sig og ikke altid tage kapsejlads alt for nært. Godt nok konkurrerer vi mod hinanden, men
det er befriende at høre en skipper sige: ”Nå ja, vi skal jo bare ud og sejle!” Det er en god indstilling til
tingene og spreder ro blandt andre sejlere.
En dag i juni indkom den tragiske meddelelse, at en af vores erfarne kapsejlere Kim Specht var involveret i
en alvorlig ulykke på fjorden. Han faldt over bord under bjærgning af sine sejl med motoren kørende i
langsom fart. Ikke desto mindre kunne han ikke komme ombord igen og endte med at kæmpe natten
igennem for at komme ombord. Det lykkedes, og han blev reddet! Og det er en sand glæde at se Kim i live
den dag i dag. Vi kan alle lære noget af Kims situation. Husk vesten som det allervigtigste, og tænk jer
herefter rigtig godt om når i er alene på båden.
Igen i år prøvede vi kræfter med den underholdende op-ned bane. Til vores Fjord Grand Prix blev det
desværre igen en Bork optræden uden konkurrenter fra Ringkøbing Sejlklub. Bortset fra det havde vi en
dejlig dag på vandet. Og tillykke til vinderne af sejladsen. Da vi igen afholdt op-ned bane i efteråret, blev det
ikke mindre kedeligt. Banen gjorde vi kortere pga. meget let vind. På dagens anden sejlads var der kamp for
at få den bedste startposition, og det betød tyvstart for flere både.
Det lykkedes os at få gennemført 7 ud af de 9 planlagte klubmester sejladser. Til det sidste har der været
spænding om, hvordan podiepladserne skulle fordeles. Ikke for 1. pladsen, men for 2. og 3. pladsen.
Tingene faldt først på plads efter sidste sejlads var afsluttet.
Resultatet blev:
Løb 1
1. plads – Allan Bennetsen i H-båd
2. plads – Stig Madsen i Halberg Rassy 31
3. plads – Anne Skovbølling i Trio 80
Løb 2
1. plads – Lasse Venning i Passat 26
2. plads – Jens Krogh i Accent 26
3. plads - Orla Hansen i Maxi
 
 ---------- OOO -----------

 
 
 ---------- OOO -----------

 
Kapsejladsudvalget består af følgende:

Bjarke Bendixen                  mobil  30292825

I perioden fra 1 maj til ca. 1 oktober sejler vi kapsejlads om onsdagen med start kl. 18:30


1. løb sejler på 8 forskellige baner som lægges efter vindretningen, og med en banelængde på ca. 8 SM.       
2. løb sejler ligeledes på 8 forskellige baner, dog med en banelængde på 4  - 5 SM.



__________________________________________________________________________________



 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Bork Bådelaug | Bryggen 9 | Bork Havn | 6893 Hemmet | CVR NR.: 31739462